Du er nok klar over det: skal du have succes med at nå din målgruppe digitalt, så skal du skabe værdi for dem.

Men hvordan gør du det helt konkret?

Målgrupper er jo forskellige, og derfor er den viden, der vil skabe værdi, også forskellig.

Så jeg har lavet en 3-trins-guide til dig, som du kan følge.

For enden af de tre trin er:

  • Viden om, hvad der vil skabe værdi for netop din målgruppe
  • Grundlaget for, at du nu kan lave det fede indhold til dem – og derved skabe trofaste følgere på dine sociale medier, der i højere grad vil både anbefale og vælge netop din virksomhed, når de har behov for din ydelse

Klar?

Så klik på videoen her eller læs med herunder.

1: Bliv helt skarp på, hvem din målgruppe er

Du skal stille dig selv spørgsmålet: Hvem vil jeg have som kunde? Eller hvem er det, jeg kommunikerer til?

Det er helt fint, at du vælger en primær og en sekundær målgruppe, men pas på med ikke at vælge en for bred målgruppe.

Det er svært at ramme en målgruppe, der ikke er skarpt defineret – så vælg en primær og eventuelt sekundær klart afgrænset målgruppe.

2: Find ud af, hvor din målgruppe er aktiv digitalt

Tjek rapporterne om danskernes medievaner fra DRs medieforskning for at få et praj - eller spørg din målgruppe, hvilke sociale medier de bruger.

3: Find svaret i din målgruppes spørgsmål

Nu har du lagt dig fast på din målgruppe og ved, hvor du rammer dem.

Så kommer vi til selve indholdet – hvad der giver lige præcis dem værdi.

Og her giver de dig selv alle svarene.

Stil dig selv spørgsmålet: hvad spørger mine kunder eller min målgruppe mig oftest om?

Hvilken viden er det, de gerne vil have mig til at dele?

Det, de spørger dig om, er det, du skal lave indhold om til dine kanaler på sociale medier.

Det vil nemlig give målgruppen værdi.

Og værdifuldt indhold giver flere følgere og en mere loyal målgruppe eller kundebase.

For hvem vil ikke følge en, der hjælper og svarer på ens spørgsmål?

Læs her for mere inspiration til, hvordan det værdiskabende indhold kan se ud.


God fornøjelse!

Kristina Herlev Wulff
CEO & Founder
Meerkat Media